Dyk ned i et iskoldt eventyr!

Vil du være en del af fællesskabet?


Kontakt os...

Om

Dyk ned i Himmelsøens iskolde vand.

Roskilde Issvømmer Forening - RISF blev stiftet med formålet at fremme issvømning som sportsgren i Roskilde og omegn. Det er en fantastisk sjov sport, hvor alle kan være med, og enhver der kan tage 10 svømmetag i koldt vand under 5 grader, kan kalde sig issvømmer.


RISF tæller i dag mere end 100 medlemmer og vi er en meget stor blanding af medlemmer i alle aldre, som har det tilfælles, at alle elsker at svømme i det kolde vand. Der er ingen regler for hvor langt du skal svømme og der svømmes derfor mange forskellige distancer. Der svømmes lige fra 25 meter og op til flere hundrede meter og dette i vandtemperaturer under 5 grader. Her er der plads til alle, uanset hvor langt man svømmer.

Hvad kræver det af udstyr?

Det eneste udstyr du som minimum behøver for at kunne være issvømmer er badetøj, en badehætte og en såkaldt havtaske. Der er selvfølgelig en masse andet udstyr du har fordel af og dette kan du også læse meget mere om herunder:


Obligatorisk:

- Badetøj

- Badehætte

- Flydemidlet en havtaske


Ting som man med fordel kan have med til træning:

- 2 store badehåndklæder.

- Badesandaler.

- Badekåbe eller lignende eller evt. en professionel windrobe.

- Varmt skiftetøj.

- Varme støvler eller sko og tykke sokker.

- Hue og gerne vanter.

- Evt. en måtte at stå på under omklædning.

- Evt. en balje eller lignende til overtøj.

- Evt. varme drikke.


Vi har en aftale med firmaet Heimdal, https://heimdal.shop/, hvor man inkluderet i prisen, kan få klublogo trykt på windroben og sit eget navn på brystet. Oplys dette ved bestilling.

Medlemskab af RISF

Læs meget mere om indmeldelse og kontingent her på vores hjemmeside, hvor du også kan finde mange flere detaljer om denne fantastiske og udfordrende sportsgren. 

Vil du prøve Issvømning?

Skulle du have fået lyst til at prøve det af, kan du læse meget mere om hvordan det lader sig gøre. Send en mail på

velkommen@risf.dk eller læs meget mere på vores profil på Facebook.

Vil du vide mere?

Du kan læse meget mere om issvømning her: www.iceswimmer.com

Bliv involveret

Dyk ned i fællesskabet med RISF!

Vi har træningstider fordelt meget forskelligt over alle ugens syv dage og dette både formiddag, eftermiddag, aften og i weekender, så der er helt sikkert en tid der passer for alle.

Skulle du blive helt bidt af det, så er der også mulighed for at deltage i både DM og VM, samt lokale stævner rundt i landet.

Kontakt

Har du spørgsmål?

Vi er her for at besvare alle dine spørgsmål om vores forening og aktiviteter. Kontakt os gerne for mere information.